Om SLF

Målsætning og Vision for Stevns Lystfisker Forening i fremtiden.

Kære lystfisker

Det er med stor glæde og fornøjelse, at Stevns Lystfisker Forening kan invitere dig indenfor på foreningens hjemmeside. Tak fordi du kiggede forbi.

Vi håber, at du finder vores forening lige så spændende, alsidig og inspirerende som vi selv gør, så vi også snart kan byde dig velkommen som medlem i foreningen.

Du vil derved tilslutte dig, de i forvejen flere end 45 entusiastiske medlemmer, der tilsammen udgør Stevns aktive, sociale og – ikke mindst! – inspirerende fiskeklub. Hvor klubben invitere medlemmer til kurser i blinkstøbning, fluebinding, m.m. Desuden afholdes foredrag i forskellige fangstmetoder, alle kurser og foredrag, afholdes af egne eller externe instruktører.

Blandt medlemmerne, er der specialister indenfor ethvert område af lystfiskeriet. De elsker at øse af deres viden og erfaring og er altid parate til at hjælpe dig med råd og vejledning.

Stevns Lystfisker Forening blev oprettet i 1996, hvor formålet var udveksling af fiskemetoder fra de Stevnske kyster.

Foreningen har længe haft ønske om udvikling af de lokale vandløb, og har derfor i 2012 meldt sig ind i Danmarks Sportsfiskerforbund, så der kan opnås en bedre udveksling af erfaring. Desuden har Stevns Lystfisker Forening allerede medlemmer tilmeldt forskellige kurser i vandløbspleje gennem Danmarks Sportsfiskerforbund.

Foreningen vil være kendt og respekteret for sit store arbejde og engagement i lystfiskermiljøet samt ikke mindst sin stabilitet og pålidelighed på det foreningsmæssige område. Vi har af samme grund et særdeles godt ry blandt mange såvel ledende som menige lystfiskere, fra andre Lyst/Sportsfiskerforeninger.

 

Foreningens motto: “Gør noget godt for vores fiskevande – til glæde for alle